AKTIVITET OG LEG -HOLDET
-BARE FORDI VI FORTJENER AT HAVE DET SJOVT MED VORES HUND
Aktivitet og leg -holdet er oprettet med følgende forbehold:
- Deltager er minimum 4 år og er deltager under 10 år skal en voksen være med hele tiden.
- Du får lektier for som du skal have med til hver træningsgang.
- Du SKAL møde op alle træningsgange, som i forvejen er planlagt.
- Holdet består af maks 5 hunde, og varigheden er ca 30 minutter pr gang.
1. gang: Vi mødes og jeg har kage med. Vi fortæller om os selv og vores hund. Fx Hvad er det allersjoveste ved at have hund?
Vi taler om alle de træningsgange som vi skal have sammen og jeg uddeler en lektie-liste som i skal lave til hver gang træning.
Vi gennemgår gode og lette øvelser . Fx sit/dæk
2. gang: De sjove øvelser. Fx rulle og zig-zag m.fl.
Jeg har en radio med, så du skal selv medbringe en CD med musik af ca 2 minutters varighed. Vi skal nemlig prøve at lave dogdancing med vores hund til et stykke musik du selv har valgt.
3. gang: Rally lydighed. Jeg har sat en fin bane op, med forskellige øvelser ( 8-16 styks) og dem skal vi igennem på skift.
Vi kommer også til at prøve at få hunden igennem en tunnel.
4. gang: Soft Agility hvor vi gennemgår en bane med forskellige redskaber.
Vi skiftes til at prøve med vores egen hund, men inden vi tager hjem SKAL man også have prøvet at gennemgå banen med en af de andres hunde.
5. gang: Sportræning. Adressen fremgår af din lektieliste.
Husk at tage 10 tøjklemmer med, så du ikke farer vild.
Pris pr deltagende hund er 375 kr, som SKAL BETALES KONTANT første gang.
Tilmelding sker her. OBS Der sættes et kryds i træningsgangene, undlad at skrive dato, tak.