Kiropraktik til hunden

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 12.45.11IMG_1978 IMG_1983
Kiropraktik til hunden

-foregår på vores træningsplads i Fårhus ca hver 3. måned.

TILMELDING er nødvendig og der er mulighed for at blive skrevet op til en tid, næste gang vi får besøg af vores kiropraktor. Der er ingen garanti for at du kan få en tid, da der er rift om pladserne.

Den bedste hundeskole har et tæt samarbejde med Christian Hembo, som har MAGTOR ved Aarhus. Læs mere om Christian på hans hjemmeside.

Christian Hembo har taget hans uddannelse til kiropraktor i Holland, og er ivrig efter mere viden hele tiden. Han deltager derfor på en del videreuddannelser, primært i udlandet, og hans interessefelt indenfor hundeverdenen spænder bredt.

Christian Hembo er desuden ofte selv rundt og afholde forskellige foredrag i hele Danmark.

I løbet af den dag, hvor Christian besøger vores hundeskole, behandler han alle typer hunde. Efter en kiropraktik behandling af hunden, kan den være meget træt.

Hvad er kiropraktik til hunden?

Når en hund behandles med kiropraktik vil led i bevægeapparatet manipuleres til at skulle sidde det korrekte sted. Der veksles mellem forskellige metoder, alt efter hvilken hund der behandles, men fælles for alle hunde og hvalpe er, at der er en mulighed for at afhjælpe smerter eller ubehag. Dette gøres for at sikre normal mobilitet hos hund og hvalp. Ofte er det ganske få justeringer der skal til for at hunden viser stor velbehag og forandring.

Hvorfor kiropraktik til hund ?

En hund vil bruge sin krop rigtigt meget i hverdagen uden mulighed for at sige AV. Når vi kan se at der er en forandring ved hunden, fx dens måde at gå på, er det ofte noget som har været undervejs lang tid og når vi først kan se det, gør det SERIØST AV på hunden. Ved kiropraktikeren får hunden rettet op på dens mobilitet og bliver oftest efterfølgende behandlet forebyggende. Top-idealet er at alle hunde behandles årligt, for så at forebygge og gribe begyndende smerter inden det bliver slemt for hunden.

Det simple svar på hvorfor er altså: FORDI ALLE HUNDE FORTJENER DET!